”Best practice” -hvis du vil minimere efterårets dyk i frugtbarhed

18-09-2015

Af Mark Wilson, reproduktionsspecialist, svin,Zinpro Coorporation Bearbejdet af Jacob Dall, faglig ansvarlig, Vitfoss.

Mange svineproducenter oplever, at dyrenes fertilitet falder i sensommer-/efterårsmånederne. Da dette fald er koblet til reduktion af dagslængden, forsøges der som regel med ekstra kunstigt lys især i løbeafdelingen for at modvirke problemet, men også andre tiltag kan bidrage til løsningen. I moderne svineproduktion er det et vigtigt parameter at holde en stabil produktion. Dette betyder bedre staldudnyttelse, og at der fra sobesætninger kan leveres mere stabile holdstørrelser videre i systemet. Problemet med sæsonbestemt infertilitet kan starte allerede i sommermånederne, hvor temperaturerne når et niveau, der kan påvirke foder- og dermed næringsstofoptagelsen negativt. I forlængelse af den varme periode sker der en reduktion af dagslængden, som yderligere bidrager til nedsættelse af dyrenes fertilitet.

Fotoperiode 

Forskellige symptomer

Den sæsonbestemte infertilitet viser sig på forskellige måder: manglende brunst, eller forsinket/svag brunst, forsinket kønsmodenhed af polte, lav faringsprocent og øget tab af fostre. Hos orner ses en reduceret  sædmængde og –kvalitet.
Hos svin er disse ændringerne ikke lige så store som hos dyr, der typisk har en sæsonbestemt reproduktionscyklus (heste, får, geder), men graden af den sæsonbestemte infertilitet kan dog påvirkes af flere faktorer (se figur. 1). De to vigtigste faktorer er varmestress og reduceret næringsstofoptagelse i den forudgående varme periode. Hvis vi kan beskytte dyrene mod varmestress og sikre en stabil, høj næringsstof forsyning, kan vi minimere effekten af den sæsonbestemte infertilitet.
Figur 1. Faktorer, der har indflydelse på graden af sæsonbestemt infertilitet.

Hormonel regulering

Koglekirtlen, også kaldet pinealkirtlen, der er placeret centralt i hjernen, er ansvarlig for produktion af  melatonin, som bl.a. regulerer søvnmønstret, og som kan påvirke fertiliteten hos både søer og orner.

Varme

Varmebelastning, som udgøres af en kombination af høje temperaturer og luftfugtigheden, spiller en rolle i alle fysiologiske funktioner. Grise er principielt dårlige til at køle deres krop, idet de - ligesom hunde - kun kan køle sig selv via respiration, men de er dog ikke i stand til at ”halse”.
Den bedste, og ofte også den billigste, måde at forebygge varmestress på, er at forsøge at holde staldteperaturen nede. Ventilation kan sænke staldtemperaturen til at niveau omkring 2-4oC over udetemperaturen, mens ventilationssystemer, der skaber en lufthastighed omkring dyrene på over 1,5 m/s virker yderligere kølende. Den termoneutrale zone for grise ligger mellem 18-24oC. Varmeindekset angiver den faktiske oplevel-
se af en given temperatur, afhængig af luftfugtigheden. Når varmeindekset overstiger 29oC, anbefales det at supplere med yderligere kølende tiltag, som f.eks. overbrusning af dyrene, der gennem
fordampning bidrager til afkøling af dyrene.
Dette kan være tilfældet allerede ved 23oC udetemperatur (27,3oC indetemperatur) og en relativ luftfugtighed på 65%, eller så lavt som 25% relativ luftfugtighed ved 28oC udetemperatur (30,2oC
indetemperatur).

Varme Index

For at mindske varme-/stressbelastningen bør man også forsøge at undgå unødvendig sammenblanding af dyrene, da det oftest fører til rangkampe, og kraftig fysisk aktivitet producerer også varme. Hvis det er nødvendigt at flytte/blande dyr, bør det ske på de køligste tidspunkter af døgnet.
En stabil forsyning af tilstrækkeligt rent og friskt drikkevand er også af stor betydning.
Her bør man kontrollere drikkevandets kvalitet, samt at der er et fornuftigt flow, også selv om der vaskes, indtages vand til vådfoderanlæg o.l.
Det anbefales, at drægtige søer drikker 14-23liter/dag og diegivende søer 36-48 liter/dag.
Når temperaturen stiger, virker et øget vandoptag og dermed urinudskillelse også kølende påsoen.
Når temperaturen stiger fra 12-15oC til ca. 32oC, øges vandoptagelsen med 50% eller mere.

Tiltag mod sæsonbestemt infertilitet

  • Hold dyrene afkølede
  • Undgå fede søer
  • Øg indholdet af tilsatte aminosyrer (reducér sojaskrå/raps/solsikke)
  • Friskt foder
  • Mere end 2 dgl. fodringer – størst mængde i kølig periode
  • Sørg for at have rigeligt med polte klar i juli/august
  • Løb så vidt muligt polte, der er blevet kønsmodne, før sommervarmen sætter ind (2. eller 3. brunst)
  • Undgå overbelægning
  • Alle tiltag til forøgelse af foder-optagelse er bedre end ingen!
  • Minimer flytning/sammenblanding af dyr
  • Undgå at stresse dyrene generelt

 

Søer reagerer også på varmebelastning ved at nedsætte foderoptagelsen, som påvirker stofskiftet og reproduktionen negativt. For at imødegå den nedsatte appetit bør der fodres
hyppigere med mindre mængder pr. fodring; for derigennem at opnå den ønskede daglige foderoptagelse. Fordelen ved flere måltider er desuden, at der ikke i samme grad, som ved færre fodringer, vil være problemer med levninger, som hurtigt fordærves ved høje temperaturer. Fordærvet foder vil – ud over at bidrage negativt til stofskiftet og reproduktionen yderligere - også forstærke tabet af appetit. Ved at fodre i den kølige del af døgnet opretholdes den højest mulige foderoptagelse. Mens en evt. øget tilsætning af syntetiske aminosyrer (og dermed en reducering af indholdet af proteinkomponenter) øger proteinfordøjeligheden i foderet og dyrets interne varmeproduktion, idet fordøjelsesprocesserne begrænses.
Anvendelse af Sow-Omic har i flere forsøg vist at stimulere foderoptagelsen i diegivningen også under varmestress. Cellernes elektrolyt balance forstyrres også, og visse enzymatiske
processer mister effektivitet ved høje temperaturer, og derfor vil en kombination af Sow-Omic og det nyudviklede produkt Suplex Summer, der indeholder betain, elektrolytter og antioxidanter, effektivt modvirke de ernæringsmæssige negative effekter af sommervarmen.

 

Sommerforberedelse

Miljø

  • Tjek at ventilation virker og yder optimalt: støv på vinger/i skorstene kan reducere ydelsen med 15-20%
  • Tjek at vinduer er renvaskede og at al kunstig belysning fungerer optimalt: vask evt. lamper, så de er fri for skidt fra fluer m.m.
  • Kontroller isolering i lofter (diffust ventilerede stalde) – se efter tegn på huller i isoleringen (vinter: tø-pletter på taget, udvendigt)

Foder/Ernæring

  • Rengør foder-/færdigvaresiloer mindst 2-3 gange i sommerhalvåret
  • Vær konstant opmærksom på symptomer på mykotoksinforekomst
  • Om nødvendigt tilsæt toksinbinder til foderet i risikoperioder
  • Sørg for rigeligt vand af god kvalitet
  • Anvend foder med høj proteinfordøjelighed
  • Anvend additiver, der støtter soen i den kritiske periode: Sow-Omic og Suplex Summer

Organisk zink, som er en del af konceptet for Sow-Omic, styrker tarmvæggen, øger tarmens evne til at optage næringsstoffer samt modvirker såkaldt ”leaky gut”. Dermed hindres adgangen af endo - toksiner og andre patogene stoffer til blodbanen. Hvis toksiner og andre patogener når ind i blodbanen, reagerer dyret med en inflammationstilstand, som igen er medvirkende til lav appetit og forøget kropstemperatur.

Vitfoss