De oversete mineraler? Når valget står mellem calciumformiat og natriumformiat

06-07-2018

Af Jacob Dall, Fagl. ansv., Svin, Vitfoss/Vilofoss

Flemming Taeller Grise

Hvis ikke den samlede mineralforsyning er optimeret, kan det have afgørende indflydelse på dyrenes sundhed og produktivitet. Når snakken falder på mineraler, tænkes der ofte på calcium, fosfor eller mikromineralerne. Fokus på de øvrige makromineraler – sommetider også kaldet elektrolytterne - er ikke særlig almindeligt. Samtidigt er det gået forholdsvis upåagtet hen, at Seges, for ikke så længe siden, ændrede normen for natrium og klorid. Efter at normen for disse to mineraler i mange år har været ens for alle dyregrupper, opererer normsættet nu med et højere niveau end tidligere til de yngste grise, mens niveauet falder med stigende alder.

 

Da indholdet af makromineraler kan være forholdsvis højt i visse fodermidler/additiver, er det almindelig praksis at kalkulere disse på den totale foderration, og ikke som ved mikromineralerne, kun som tilsatte mængder. Traditionelt har man i foder næsten udelukkende fokuseret på natrium, men det er vigtigt at tage de øvrige med i billedet, særligt når man begynder at arbejde med nye råvarer, som kan påvirke forsyningen af makromineraler.

 

Mange er bekendt med, at der i en længere periode har været forsyningsproblemer med calciumformiat, hvilket har vækket interesse for alternativet natriumformiat; begge syresalte af myresyre.

 

Effekt på syrebindingskapacitet

Calciumformiat tilsættes mange gange smågrisefoderet for at sænke foderets syrebindingskapacitet. Da myresyre ikke findes rent på tørform, har det i forskellige sammenhænge været den bedste mulighed at anvende syresalte. Der er flere problemstillinger ved at bruge natrium-salt frem for calcium-salt: En del af den positive effekt på syrebindingskapaciteten opnås gennem reduktionen af calcium fra kridt, når der anvendes et calcium-salt. Forudsat at foderets indhold af calcium fastholdes, påvirkes syrebindingskapaciteten derfor ikke på samme niveau, når der anvendes et natrium-salt.

 

Effekt på kloridniveau

Når der anvendes et natrium-salt, fortrænges desuden NaCL (fodersalt) fra recepten. Uden fokus på foderets kloridniveau kan dette blive for lavt: I seneste normændring understreger Seges, at kloridindholdet skal holdes højere end natriumindholdet. Dette, sammenholdt med at normen for både natrium og klorid til smågrise er øget, betyder, at når natriumformiat fortrænger fodersalt i blandingerne, er der en risiko for at kloridniveauet bliver for lavt. Klorid bliver bl.a. anvendt til at danne saltsyre (HCl) i maven, og en mangel på klorid kan derfor forstærke den negative effekt på foderets syrebindingskapacitet.

 

På et tidligt tidspunkt gjorde Vitfoss/Vilofoss og DLG sig disse overvejelser, men konkluderede, at det var for risikabelt at udskifte calciumformiat med natriumformiat og prioriterede derfor at fastholde calciumformiat som den fagligt rigtige løsning.

Vitfoss