Erfaringer med Miya-Gold og salmonella

15-03-2017

Af Jacob Dall, Fagl. Ansvarlig, svin, Vitfoss

Probiotika er kendetegnet ved at kunne modificere bakteriesammensætningen i tarmen. Det er derfor nærliggende at interessere sig for, om bestemte probiotika kan have en hæmmende effekt på specifikke zoonotiske bakterier, som f.eks. salmonella.

Flere besætninger med diarrekomplekser, har oplevet Miya-Gold som en game changer, når probiotikaet er blevet tilsat foderet. Tillige har  besætninger med forhøjede værdier for salmonella, set disse falde  efter tilsætning af Miya-Gold.

I grisens tyndtarm er der kun en meget begrænset bakteriepopulation, hvorfor bekæmpelse af salmonella i dette tarmafsnit sker mest effektivt gennem syretilsætning til foderet. I blind- og tyktarmen stiger antallet af bakterier markant, hvorfor der også i højere grad er en balance mellem bakterier, der kan understøttes gennem tilsætning af probiotika. I et sundt tarmmiljø hos grise findes mange forskellige, primært anaerobe bakterier1 (vokser uden ilt), og der er en overvægt af gram negative bakterier; en gruppe, der omfatter salmonella. Salmonella vokser godt under aerobe forhold (nærvær af ilt), og forskningen viser, at når tarmmiljøet forskubbes i retning af at være mere iltholdigt, trives salmonella bakterierne3.

Er grisene positive for salmonella, vil det være et udtryk for, at der er sket en forskydning i tarmens bakteriepopulation, således at bakterien har fået mulighed for at invadere og kolonisere tarmvævet. Det foretrukne sted for salmonella bakterien at etablere sig er i grisens tyk –og blindtarm. 

Når en bakterie etablerer sig i dyret, vil  immunsystemet forsøge at bekæmpe  bakterien. Det sker gennem en serie af processer, der til sidst munder ud i en såkaldt serokonvertering, hvilket betyder at dyret har dannet specifikke antistoffer mod netop denne bakterie. I den danske salmonellaovervågning er det  disse antistoffer der måles på bl.a. i kødsaftsprøver på slagteriet.

Miya-Gold er sporer af bakterien Clostridium butyricum. Når disse sporer har passeret grisens mave, og fundet vej til de bageste tarmafsnit, udvikler de sig til levende bakterier, der producerer smørsyre og propionsyre. I relation til at optimere tarmsundheden, er der meget stor interesse omkring netop smørsyre. Ud over at fungerer som et let omsætteligt energisubstrat til tarmvæggens celler,  synes smørsyre at have en regulerende effekt på tarmens bakteriesammensætning2. Dette sker igennem en ændring mod et mere  iltfattigtmiljø3 hvilket, som beskrevet, hæmmer væksten af salmonella. På denne måde synes Miya-Gold at   forhindre salmonellabakterien i at etablere sig og dermed nedsættes risikoen for udvikling af diarrekompleks hos grisen, og måske endnu vigtigere - serokonvertering, således at besætningens salmonella status holdes lav.

 

1: Durmic et al., 1998: Changes in bacterial populations in the colon of pigs fed different sources of dietary fibre, and the development swine dysentery af experimental infection.

2: Scott et al., 2008: Dietary fibre and the gut microbiota.

3: Rivera-Chávez et al., 2016: Depletion of Butyrate-Producing Clostridia from the Gut Microbiota Drives an Aerobic Luminal Expansion of Salmonella

Vitfoss