Forsøg viser, at organisk bundne mikromineraler har gavnlig effekt på køerne

07-10-2015

Af Per Theilgaard, kvægfaglig ansvarlig

Organiske mikromineraler forbedrer klovsundheden

I gennem et helt år har Vitfoss afprøvet to typer af organiske mikromineraler i 20 danske besætninger for at vurdere, om der var forskelle i deres effektivitet. I forsøget blev de organiske Availa mikromineraler sammenlignet med mikromineraler bundet på aminosyren glycin (glycinater). Availa mikromineraler reducerede celletallet mærkbart og reducerede antallet af klovlidelser. Den samme positive respons blev ikke observeret hos de køer, der fik glycinater.

Mikro

Mikromineraler og klove

For at vurdere klovenes sundhedstilstand blev de lakterende køer halthedsvurderet tre gange i løbet af forsøget; ved opstarten af forsøget, midt i forsøget og endelig også ved afslutning af forsøget.

Halthedsscore er en vurdering af klovenes sundhedstilstand ud fra en skala på 1 til 5 (figur 1). Bedømmelsen 1 gives således til køer, der har lige ryg, både når de står, og når de går, hvilket er tegn på en god klovsundhed.

I modsatte ende af skalaen tildeles bedømmelsen 5 til de køer, som er stærkt halte og aflaster, når de står stille. Ved tildeling af Availa blev halthedsscoren reduceret med cirka 10 procent, og derudover blev antallet af de svære halte (score 4 og 5) reduceret med 23 % (tabel 1). Dvs. at gruppen af køer, hvor ydelsen påviseligt er negativt påvirket af klovsundheden, blev reduceret med ¼ ved tildeling af Availa.

 

  gennemsnitlig halthedsscore procent svært halte køer
Start  1,8 12,4
 Efter 6 måneder  1,7 9,5
 Efter 12 måneder  1,6 9,6
Forbedring  -10% -23%

Tabel 1: Gennemsnitlig halthedsscore samt andelen af svært halte køer (score 4 og 5) ved hhv. starten, efter 6 måneder, og efter 12 måneder.

 

Alle forsøgsbesætninger fik også klovlidelser registreret af klovbeskæreren, og effekten af hhv. Availa og glycinater blev derfor også vurderet ud fra klovbeskærerens observeringer. Resultatet af disse indberetninger var, at der var flere registrerede klovlidelser for køer, der fik tildelt glycinater frem for køer, der blev tildelt Availa. Availa mikromineraler gav en reduktion i klovlidelser ift. året forinden på ca. 2 procentpoint, og den procentvise nedgang i registrerede klovlidelser var således på omkring 17 % (figur 2).

Mikro1

Figur 2: Andelen af køer med klovsygdomme registreret i
kvægdatabasen ved tildeling af hhv. Availa mikromineraler og glycinater

 

Mirko2

Figur 3: Sammenligning af EKM hos køer, der fik tildelt hhv.
Availa mikromineraler og glycinater i perioden juni 2013 til maj 2014.

 

Bedre sundhed og mere mælk

Celletallet blev signifikant reduceret hos køer, der fik tildelt Availa mikromineraler. Ligeledes blev andelen af køer med højt celletal (over
200.000) også reduceret markant (figur 4). Reduktionen i celletal svarer i dette forsøg til cirka 12 procent. En metaanalyse over forsøg med Availa mikromineraler har vist, at kunne reducere celletallet med ca. 15 procent.
De resultater, der er opnået i dette forsøg, passer således fint sammen med resultatet af metaanalysen (Rabiee et al., 2010). Ydelsen var ca. 1 kg EKM højere for Availa gruppen (figur 3).  Dette svarer meget pænt til den 0,9 kg EKM, der blev fundet i metaanalysen.

Mikro3

Figur 4: Sammenligning af niveauet for celletal hos køer, der
fik tildelt hhv. Availa og glycinater i perioden juni 2013 til maj 2014.

 

Mange typer mikromineraler

Det er velkendt, at organiske mikromineraler generelt har en højere optagelighed ift. de tilsvarende mikromineraler oxider og sulfater. Dette skyldes, at mikromineralet, for eksempel zink, bliver bundet til en gruppe aminosyrer, hvilket øger optagelsen over tarmvæggen og samtidig hindrer, at mikromineralet danner kompleksforbindelser med andre stoffer med reduceret optagelse til følge. Organiske mikromineraler er dog et bredt begreb, der dækker over flere typer f.eks. både chelater fra sojaprotein og glycinater. Disse forskellige organiske mikromineraler er fundamentalt forskellige og kan derfor også have forskellig absorption og effekt. Availa aminosyrer er fra sojaprotein og indeholder derfor alle 21 aminosyrer, som har forskellige absorptionsveje gennem fordøjelseskanalen. Glycinater derimod er metalioner bundet kun til aminosyren glycin, som ikke er essentiel.

Forsøget bekræftede, at der er forskel i kvaliteten af organisk bundne mikromineraler, hvilket kunne observeres i form af bedre klov- sundhed og lavere celletal. Availa er derfor en god mulighed for at optimere produktionen i din besætning.

Vitfoss