Optimering af foderrationer med vombeskyttet methionin øger mælkeydelsen I danske malkekvægsbesætninger

16-05-2018

Af Katrin Sophie Edelmann, Evonik og Jannie Rodenberg Ugelvig, Vitfoss

Danske malkekvægsproducenter har de sidste år skullet vænne sig til svingende mælkepriser og dermed også svingende indtjening, hvilket også ser ud til at være virkeligheden fremadrettet. Landbrug og fødevarer KVÆG vil i deres strategi 2018-2020 blandt andet sætte fokus på at sænke nulpunktet og øge afkastningsgraden hos mælkeproducenterne. Da omkostninger til foder stadig vil repræsentere den største andel af de samlede omkostninger i mælkeproduktionen, vil en vej til indfrielse af disse strategiske mål fortsat være at udnytte de tilgængelige næringsstoffer på den mest optimale måde. Her er tilsætning af vombeskyttet methionin en god mulighed for at optimere foderrationen.

Det er udbredt viden blandt kvægfagfolk, at methionin ofte er den første begrænsende aminosyre for produktion af  mælkeprotein, og proteinsyntesen kan kun ske, til niveauet af den mest begrænsende aminosyre er opbrugt. At tilføre tilstrækkelige mængder methionin er derfor yderst vigtigt for at opnå en høj ydelse, undgå næringsstofmæssige ubalancer, forbedre fodereffektiviteten og udnytte det genetiske potentiale, som dyrene besidder. Ydermere er methionin vigtig for den overordnede næringsstofomsætning, og indgår i mange flere funktioner, der rækker udover proteinsyntesen.       

 

Effekt af vombeskyttet methionin (VBM) er undersøgt i otte konventionelle malkekvægsbesætninger i Danmark. 

Otte danske malkekvægsbesætninger med totalt 2.000 Holstein malkekøer og med en mælkeydelse på minimum på 10.000 kg EKM blev fodret med vombeskyttet methionin (Mepron®, Evonik Nutrition & Care GmbH) indeholdende 60 % omsættelig methionin (mMet) i en periode på 3 måneder. Foderrationerne blev optimeret og balanceret mht. aminosyre i foderoptimeringsprogrammet NorFor® for at opnå et methioninindhold på minimum 2,4 % mMet af AAT. Den gennemsnitlige tildeling af vombeskyttet methionin (VBM) var 12 g per ko per dag og blev givet “on-top” (6 besætninger) eller tildelt som kompensation for reducering i råproteinniveauet i foderrationen (2 besætninger). Doseringen var tilstrækkelig til at opfylde behovet til vedligehold og mælkeproduktion. Råproteinniveauet i foderrationerne var på ca. 17 %. De sidste tre måneder før forsøgsstart blev anset som kontrolperiode, hvor data for mælkeydelse og foderindtag blev indsamlet på månedsbasis via ydelseskontrol og endagsfoderkontroller. Resultaterne blev sammenlignet dels på månedsbasis, hvilket betyder, at måneden før forsøgsstart blev brugt som kontrolperiode og den første måned, hvor VBM blev tilsat til foderet som forsøgsperiode og dels på basis af et gennemsnit af en tremåneders periode (med og uden VBM). I besætninger, hvor der blev fodret med reduceret råproteinniveau (besætning 7 & 8), var forventningen, at mælkeydelsen var på samme niveau i både kontrol- og forsøgsperiode. Resultaterne for besætning 7 viste som forventet ingen mærkbar forandring i produktionen, mens der i besætning 8 blev observeret en forøget ydelse på 1,4 EKM. Dette indikerer, at der tidligere har været et utilstrækkeligt methioninniveau i foderet i besætning 8.         

Generelt viste sammenligningen på månedsbasis en gennemsnitlig ydelsesstigning på 0,2 kg EKM per dag for alle køer. Dette er i god overensstemmelse med resultater fra Patton, 2010 og Zanton et al., 2014, hvori flere studier omkring VMB er blevet gennemgået og analyseret. Her fandt man en øget mælkeydelse på ca. 0.3 kg per ko per dag ved tilsætning af VBM (Mepron®, Evonik Nutrition & Care GmbH) ”on-top” til foderet i laktationsperioden.

 

  Patton, 2010 Zanton et al, 2014
Response Mepron* Mepron*
Mælkeydelse (kg/d) +0.35 +0.31
Mælkeprotein ydelse (g/d) +37 +35
Mælkefedt (g/d) +24 +34
Mælkeprotein (%) +0.06 +0.07
Mælkefedt (%) -0.01 +0.05

Table 1: Resultater fra metaanalyse af Patton, 2010 og Zanton et al. 2014 med Mepron® tilskud tilført “on-top” I foderet.

Kilde: R. A. Patton, 2010 (J Dairy Sci. 93: 2105-2118) og G. I. Zanton et al., 2014 (J Dairy Sci. 97: 7085-7101)

 

Tilsætning af VBM øgede produktiviteten i 90% af de involverede besætninger i alle stadier af laktationen

Sammenligning af den gennemsnitlige ydelse over en tre måneders periode mellem perioden før forsøgsstart (control) og perioden med tilsat VBM viste en ydelsesstigning i 90 % af besætningerne, og den gennemsnitlige ydelse for alle deltagende besætninger blev forøget med 0,7 kg EKM per ko per dag (Figur 1). Forskellen i responsen mellem de 2 sammenligninger (0,2 vs. 0,7 kg EKM) skyldes, at der må forventes en overført effekt af kontrolperioden uden VBM tilsat, og der vil være et vist tidsrum, før effekten af VBM slår 100 % igennem. Når resultatet opgøres som et gennemsnit af forsøgsperioden (3 mdr. Red.), forventes ydelsesresponsen at være stabiliseret.

Graf Maelk1

Figur 1:   Gns. Ydelse (EKM) for alle besætninger i hhv. kontrolperioden (Control); 3 mdr. før til sætning af VBM og forsøgsperioden (RPMet); ligeledes en tre-måneders periode. I besætning 7 og 8 blev dyrene fodret med et lavere råproteinniveau i foderet i forsøgsperioden med det formål at opnå samme ydelse under både kontrol og forsøgsperioden.   

 

Der blev i forsøgsperioden registreret en svag reduktion i koncentrationen af mælkefedt og –protein over tid, uafhængig af foderets indhold af VBM. Forsøget blev hovedsageligt udført i perioden marts til og med juni 2017, Og ved sammenligning af ydelseskontroldata i samme periode fra 8 besætninger, som ikke fodrede med VBM, blev den samme reduktion i fedt og protein fundet, hvorfor denne reduktion ses som et generelt sæsonudsving og dermed ikke som resultat af VBM fodringen. Ved opgørelse af resultaterne i forhold til laktations nummer og -stadie blev der ligeledes observeret et øget ydelsesudbytte for alle grupper (Figur 2).

Graf Maelk2

Figur 2:   Ydelse (EKM) i alle stadier af laktationen for hhv. kontrol og forsøgsperioden; kontrol = tre-måneders periode gennemsnit før forsøgsstart; VBM = tre-måneders periode gennemsnit i forsøgsperioden; EL= tidlig laktation (4-84 dage efter kælvning); LL = senlaktation (> 84 dage efter kælvning).  

Ved gennemgang af ydelseskontroldata efter endt forsøgsperiode blev en gennemsnitlig reduktion i ydelsen på 0,3 kg EKM per ko per dag registreret, hvor VBM blev fjernet fra foderrationen.  

 

Investering i ekstra VBM I foderrationen giver et klart økonomisk afkast

Ved tilsætning af et fodertilskud “on-top” til foderrationen skal det uden tvivl også give et klart økonomisk afkast. Indtægter-over-foderomkostninger (IOFO) er derfor en god metode til at evaluere rentabiliteten i tilsætningen af VBM. Baseret på den aktuelle mælkepris i Danmark på forsøgstidspunktet på 2,66 DKK (kilde: arla) blev IOFO for forsøgsbesætningerne i gennemsnit forøget med 0,97 DKK per ko per dag. Nulpunktsmælkeprisen for den vombeskyttede methionin, svarende til den mælkepris, der min. skal være, for at der er et økonomisk incitament for at tilsætte beskyttet methionin vil, ud fra afprøvningen her med en tilsætning af 12 g methionin og et udbytte på +0,7 kg EKM, være 1,38 DKR pr. kg EKM. Så selv med en forholdsvis lav mælkepris vil der være en økonomisk gevinst ved at tilsætte beskyttet methionin, hvis methionin er et begrænset næringsstof i rationen.

 

Konklusion

  • Tilsætning af Mepron® havde en positive effekt på ydelsen i 90% af alle inkluderede besætninger.
  • Mælkeproduktionen blev i gennemsnit forøget med 0.7 kg EKM per ko per dag.
  • Indtægter-over-foderomkostninger (IOFO) blev i gennemsnit forøget med 0.97 DKR. per ko per dag pga. tilsætning af Mepron® til foderet.
  • Nulpunktprisen vil være 1,38 DKR pr. kg EKM ved tilsætning af 12 g beskyttet methionin og et udbytte på 0,7 kg EKM.
  • Methionin er en funktionel aminosyre og ikke kun en nødvendighed for mælkeproduktion. På grund af optimeret næringsstoftilgængelighed kan forbedret sundhed og reproduktion i besætningen forventes. Den største effekt på sundhedsstatus er for nylig blevet observeret hos køer i perioden lige før og efter kælvning.   

Vitfoss