Foderstrategi til smågrise

Fravænningen er for den lille gris meget kritisk. Derfor er valg af fravænningsblanding vigtig for grisens fremadrettede produktivitet. En velfungerende fravænningsblanding sikrer grisene en god start og dermed mulighed for en god produktivitet i smågrisestalden.

Vitfoss' koncentrater er udviklet med fokus på at opnå bedst mulig fordøjelighed af proteinfraktionen, ligesom de er udviklet efter idealproteinkonceptet. Idealproteinkonceptet betyder, at alle aminosyrer er afstemt optimalt i forhold til hinanden, og da ingen af de 11 essentielle aminosyrer dermed individuelt er begrænsende, kan man forvente optimal produktivitet. Den høje proteinfordøjelighed betyder, at ufordøjet protein i tarmen minimeres, og risikoen for diarré dermed falder.

Sikker fravænning

Til fravænnede grise findes specielt udviklede koncentrater, som kombineret med hvede, fiskemel og eventuelt fedt giver et rigtigt godt og friskt fravænningsfoder.

Vitfoss tilbyder enkelte standardkoncentrater: 2720, 2730, 11025, 11030, men tilbyder også at udarbejde individuelt tilpassede koncentrater.

Vitfoss har gennemført en række forsøg med smågrisekoncentrater. Klik her for at se dokumentation for at fravænnede grise nemt kan vokse 300 gram de første 2 uger efter fravænning.

PrimeConc

Vitfoss lancerede i 2013 et koncentratsortiment, som med deres indhold af fiskemel og mulighed for blodplasma giver meget gode resultater. På baggrund af de hidtidige erfaringer, er blandingerne reformuleret i 2015, så vi nu kan tilbyde højværdiblandingerne til en mere attraktiv pris.

PrimeConc er 8 blandinger til grise fra 4 til 10 kg, inddelt i 3 intervaller med navnene

  • PrimeConc Creep (4-6 kg)
    • PrimeConc Creep
    • PrimeConc Creep Plasma
  • Pre (6-8 kg)
    • PrimeConc Pre
    • PrimeConc Pre Plasma
    • PrimeConc Pre Zink
    • PrimeConc Pre Plasma Zink
  • Start (8-10 kg).
    • PrimeConc Start
    • PrimeConc Start Zink

Læs mere om koncentrater i Landmixkataloget.

 

 

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte den lokale Landmixkonsulent, som er behjælpelig med at finde den bedste og mest optimale løsning.

Vitfoss