Vitaminer

Vitaminer er nødvendige for at opretholde livet, og en optimeret vitaminforsyning er vigtig for optimal produktivitet.

Behovet for vitaminer varierer, for de enkelte vitaminer og efter dyrets alder og fysiologiske status, fra få mikrogram til flere milligram om dagen.

Vitaminerne inddeles typisk i vandopløselige vitaminer, der skal tilføres løbende i tilstrækkelig mængde, og fedtopløselige vitaminer, som deponeres i kroppens fedtvæv, og derfor kan ophobes i kroppen.

 

Derfor tilsætter vi vitaminer

Da vitaminindholdet, i de råvarer vi anvender, kan variere afhængig af høstkvalitet og opbevaring, kalkuleres der altid kun med det tilsatte indhold af vitaminer.

Vitaminer er nødvendige for korrekt optagelse og udnyttelse af foderets øvrige næringsstoffer.

Mangel af blot et enkelt vitamin kan bringe kroppen ud af balance.

Vitaminer er desuden vigtige komponenter i funktionen af kroppens enzymsystem.

 

Kendte vitaminer

 

Vandopløselige

B1 (Thiamin): B1-vitamin er vigtig i omdannelsen af kulhydrat til druesukker (glukose). Når druesukker forbrændes af kroppen, skabes energi, der er vigtig for at bl.a. hjerte, hjerne og muskler kan fungere.

 

B2 (Riboflavin, tidligere kaldet vitamin G): B2-vitamin er vigtig i omsætningen af især protein, men også fedt og kulhydrater. B2-vitamin har også betydning for vækst, hud, negle, hår, læber og tunge samt for synet.

 

B3 (Niacin): Niacin er en fællesbetegnelse for nikotinamid og nikotinsyre, som har betydning for energistofskiftet. Disse enzymer deltager i omsætningen af glukose, aminosyrer og fedt, ligesom de er vigtige for energiomsætningen og opbygningen af nye kemiske forbindelser.

 

B6 (Pyridoxin): B6-Vitamin er en fælles betegnelse for tre kemisk beslægtede forbindelser, pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin. Disse tre stoffer omdannes alle til to hjælpeenzymer i kroppen, der deltager i omsætningen af proteinets enkeltdele (aminosyrer), fedt og kernesyrer (dna).

 

B12 (Cobalamin): B12-vitaminet er nødvendig, når cellerne skal dele sig. De røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, og svær mangel på B12-vitamin giver derfor blodmangel. B12-vitamin er desuden nødvendig for nervernes vedligeholdelse og nydannelse.

 

Biotin (tidligere kaldet vitamin H): Biotin er et hjælpeenzym, som hjælper ved omsætningen af fedt og kulhydrater. Biotin hjælper også ved produktion af urinstof og omsætningen af aminosyrer, ligesom Biotin er vigtig for styrken af dyrenes klove.

 

C (Askorbinsyre): C-vitamin har blandt andet betydning for udviklingen af stærkt bindevæv og kroppens immunforsvar, der blandt andet beskytter mod virus og bakterier. Da C-vitamin er ustabilt, tilsættes det i Danmark ofte ikke i foderblandinger til svin, og Seges (tidl. VSP) har heller ikke udstedt normer for foderets indhold af C-vitamin.

 

Folsyre: Folinsyre er nødvendig for produktionen af røde blodlegemer (de celler, der transporterer ilt rundt i kroppen). Tilsættes normalt kun i foder til drægtige og diegivende søer.
 

Pantothensyre: Pantothensyre har en meget central placering i stofskiftet. Det indgår som byggesten i stoffet Coenzym A, som er nødvendig for forbrændingen af fedt, protein og kulhydrat til energi. Vitaminet indgår også i produktionen af binyrebarkhormon, galdesyre, kolesterol og kønshormoner.

 

Fedtopløselige

A (Retinol): Vitamin A er et fedtopløseligt vitamin, som er nødvendigt for blandt andet syn, forplantningsevne, immunforsvaret, regulering af arveanlæg, slimhinder, hud og vækst. 
 

D (Kolekalciferol): D-vitamin (kalciferol) øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er nødvendig for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. D-vitamin ser også ud til at spille en central rolle i forhindringen af for høj aktivitet af immunsystemet. 

 

E-vitamin (tokoferol): E-vitamin er et såkaldt antioxidant. E-vitamin beskytter fedtstoffer i kroppen mod at forharske. E-vitamin beskytter desuden kroppens celler mod nedbrydelse fra skadelige stoffer fra fedtstofskiftet. Den almindelige industrielt anvendte E-vitamin er acetatbunden, som pattegrise ikke kan udnytte pga. manglende evne til fraspaltning af acetat. Til pattegrise bør anvendes naturligt E-vitamin, der i stedet for en acetatform har en alkoholform. Naturligt E-vitamin er betydeligt dyrere og mere ustabilt end –acetatversionen.

I de første ca. 2 måneder efter høst, anbefales det, at tilsætte ekstra E-vitamin, for at modvirke de negative effekter af kornets eftermodningsproces (nykornsforgiftning).

 

K (Fyllokinon): Vitaminet har fået sit navn K for koagulation (blodstørkning). Mangel på K-vitamin fører til øget blødningstendens.

Naturligt forekommende bakterier i dyrets tarm bidrager under optimale forhold med op mod halvdelen af det nødvendige K-vitamin i form af K2-vitamin (Menakinon).

Vitfoss